Red det rene drikkevand!

Vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand! Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer. Samtidig er forurening med PFAS en voksende bekymring. Derfor har vi et krav til politikerne: Red det rene drikkevand nu!

Har allerede skrevet under.
Nu er det din tur!

Fornavn skal udfyldes
Fornavn skal udfyldes
Feltet skal udfyldes med gyldig email adresse
Telefon nr. skal udfyldes
Betingelserne skal accepteres..

Tak for din underskrift!

HUSK at klikke bekræft i den mail vi netop har sendt. Så er din underskrift gyldig.


Del budskabet

Du skriver under på

  • At det skal være forbudt at bruge pesticider og anden gift på de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne.
  • At 200.000 hektar landareal, hvor fremtidens drikkevand dannes, skal gøres til grundvandsparker: Områder med økologi, vedvarende energi eller natur, hvor der ikke må sprøjtes.
  • At vi skal have et nationalt forbud mod PFAS og en konkret plan for at udfase alle fluorstoffer.

Den bedste måde at beskytte drikkevandet på, er ved at forbyde brug af pesticider og anden gift der, hvor grundvandet dannes, og der hvor drikkevandet hentes op.

Red det rene drikkevand!

Vandværkerne slår alarm

Det rene, danske drikkevand er unikt. Vi pumper grundvand op og kan efter en simpel iltning og filtrering drikke det - uden at tilsætte kemikalier, som man gør i andre lande. Men det kan snart være forbi!

Mange vandværker står med ryggen mod muren, og sidste år kontaktede vandværksorganisationerne DANVA og Danske Vandværker sammen med de største vandværker og Danmarks Naturfredningsforening statsministeren og miljøministeren for at slå alarm. 

For problemet vokser i takt med at der bliver fundet flere og flere pesticidrester i de aktive drikkevandsboringer.

Landets største vandværk, HOFOR, har allerede nu udfordringer med at skaffe nok rent drikkevand. De henter vand fra over 400 forskellige drikkevandsboringer – men to ud af tre boringer er forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer.

Samtidig sender enkelte vandværker vand med rester af PFAS ud til forbrugerne, og det er et alvorligt problem! Læs mere om PFAS her.

Skriv under for rent drikkevand!
Drikkevand undervand

Mindre snak - mere handling

I 2019 besluttede Folketinget at beskytte de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne mod pesticider. Men indsatsen har slået fejl, for kun 6,6 procent af drikkevandsområderne er blevet beskyttet.

Forligskredsen bag aftalen besluttede, at et forbud mod pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder skulle træde i kraft ved udgangen af 2022, hvis det ikke lykkedes at sikre beskyttelsen af frivillighedens vej. Men sprøjteforbuddet udebliver.

Og under valgkampen i 2022 blev der lavet brede, konkrete og ambitiøse udspil om beskyttelse af store områder mod pesticider. Men i regeringsgrundlaget er der i stedet lagt op til endnu flere undersøgelser.

Men der er ikke brug for flere undersøgelser. Vi kender problemet - vi kender løsningen. Nu er der brug for handling! Det mener både vandværker, eksperter og Danmarks Naturfredningsforening. Og du kan hjælpe med din underskrift!

Stil krav om rent drikkevand - skriv under!
vandglas 02

Beskyt drikkevandet med natur

Den bedste måde at beskytte drikkevandet på, er ved at forbyde brug af pesticider og anden gift der, hvor grundvandet dannes, og der hvor drikkevandet hentes op.

For at beskytte fremtidens drikkevand må Folketinget indføre sprøjteforbud på de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne samt på de områder over vores grundvand, hvor fremtidens drikkevand dannes. 

Områder, som er beskyttet imod brug af pesticider og anden gift med henblik på at sikre grundvandet, kaldes for grundvandsparker. Områderne må gerne dyrkes økologisk, der kan placeres vedvarende energi på dem, eller de kan omlægges til natur. Det vigtigste er bare, at der ikke sprøjtes! 

Red vandet - skriv under!
Drikkevand natur

Fakta