Red det rene drikkevand!

Vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand! Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer. Samtidig er forurening med PFAS en voksende bekymring. Derfor har vi et krav til politikerne: Red det rene drikkevand nu!

Har allerede skrevet under.
Nu er det din tur!

Fornavn skal udfyldes
Fornavn skal udfyldes
Feltet skal udfyldes med gyldig email adresse
Telefon nr. skal udfyldes
Betingelserne skal accepteres..

Vi gemmer din underskrift - vent venligst

Tak for din underskrift!

HUSK at klikke bekræft i den mail vi netop har sendt. Så er din underskrift gyldig


Du skriver under på

  • At det skal være forbudt at bruge pesticider og anden gift på de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne.
  • At 200.000 hektar landareal, hvor fremtidens drikkevand dannes, skal gøres til grundvandsparker: Områder med økologi, vedvarende energi eller natur, hvor der ikke må sprøjtes.
  • At vi skal have et nationalt forbud mod PFAS og en konkret plan for at udfase alle fluorstoffer.

Den bedste måde at beskytte drikkevandet på, er ved at forbyde brug af pesticider og anden gift der, hvor grundvandet dannes, og der hvor drikkevandet hentes op.

Red det rene drikkevand!

Stort event sikrer politisk handling

Den dag, Folketinget lukkede, holdt Danmarks Naturfredningsforening et event foran Christiansborg: Bekymrede borgere fra hele landet tog drikkevand med fra egne haner for at vise politikerne, at de - og mange andre - kræver bedre beskyttelse af vores drikkevand.

Ugen efter meldte miljøminister Magnus Heunicke ud, at vi langt om længe får et forbud mod at bruge pesticider der, hvor vi pumper drikkevandet op fra undergrunden.  

Forbuddet mod at sprøjte omkring drikkevandsboringerne skulle egentlig være trådt i kraft 1. januar i år, men i regeringsgrundlaget var forbuddet droppet. Nu har ministeren heldigvis ombestemt sig og lover, at forbuddet vil blive fremsat til vedtagelse, når Folketinget åbner efter sommerferien.

Samtidig lancerer miljøministeren de første skridt i retningen af udpegning af de sårbare områder, hvor drikkevandet dannes. Der er tale om cirka 200.000 hektar i hele Danmark, som statsminister Mette Frederiksen i valgkampen lovede skulle beskyttes mod pesticider.

Miljøministeren lægger op til, at Fyn skal være pilotprojekt til udvikling af metode og udpegning af de første sårbare drikkevandsområder. Pilotprojektet skal løbe et år og derefter udbredes til hele landet.

Danmarks Naturfredningsforening holder naturligvis ministeren op på sit løfte og vil arbejde for at sikre, at loven og pilotprojektet bliver så ambitiøse som muligt.

Red det rene drikkevand!

Vandværkerne slår alarm

Det rene, danske drikkevand er unikt. Vi pumper grundvand op og kan efter en simpel iltning og filtrering drikke det - uden at tilsætte kemikalier, som man gør i andre lande. Men det kan snart være forbi!

Mange vandværker står med ryggen mod muren, og sidste år kontaktede vandværksorganisationerne DANVA og Danske Vandværker sammen med de største vandværker og Danmarks Naturfredningsforening statsministeren og miljøministeren for at slå alarm. 

For problemet vokser i takt med at der bliver fundet flere og flere pesticidrester i de aktive drikkevandsboringer.

Landets største vandværk, HOFOR, har allerede nu udfordringer med at skaffe nok rent drikkevand. De henter vand fra over 400 forskellige drikkevandsboringer – men to ud af tre boringer er forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer.

Samtidig sender enkelte vandværker vand med rester af PFAS ud til forbrugerne, og det er et alvorligt problem! Læs mere om PFAS her.

Skriv under for rent drikkevand!

Beskyt drikkevandet med natur

Den bedste måde at beskytte drikkevandet på, er ved at forbyde brug af pesticider og anden gift der, hvor grundvandet dannes, og der hvor drikkevandet hentes op.

For at beskytte fremtidens drikkevand må Folketinget indføre sprøjteforbud på de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne samt på de områder over vores grundvand, hvor fremtidens drikkevand dannes. 

Områder, som er beskyttet imod brug af pesticider og anden gift med henblik på at sikre grundvandet, kaldes for grundvandsparker. Områderne må gerne dyrkes økologisk, der kan placeres vedvarende energi på dem, eller de kan omlægges til natur. Det vigtigste er bare, at der ikke sprøjtes! 

Red vandet - skriv under!
Drikkevand natur

Fakta