Så få drikkevandsboringer er blevet beskyttet
I 2019 besluttede et bredt flertal i Folketinget at beskytte de sårbare drikkevandsboringer mod pesticider. Inden udgangen af 2022 skulle kommunerne sikre, at der blev indgået frivillige aftaler med vandværker og lodsejere om at stoppe brugen af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Men indsatsen har slået fejl, og kommunerne er langt fra kommet i mål. Se status for hver enkel kommune herunder:
Beskyttelsen af vores drikkevand slår fejl
Det skulle have været slut med at anvende pesticider nær de danske drikkevandsboringer. I 2019 indgik daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en bred politisk aftale om at beskytte sårbare drikkevandsboringer mod pesticider – de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Aftalen gik ud på, at kommunerne skulle sikre, at der blev indgået frivillige aftaler med vandværker og lodsejere om at stoppe brugen af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder.
Det viser sig nu, at den politiske aftale har slået fejl.
Samlet set er kommunerne inden nytår kun kommet i mål med at beskytte 6,6 procent af de BNBO’er, der er vurderet til at have et beskyttelsesbehov.
Det viser et udtræk af BNBO-status ved årsskiftet, som Danmarks Naturfredningsforening har indhentet fra Miljøstyrelsens database Danmarks Arealinformation.
Ifølge Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, efterlader resultatet kun én vej frem.
- Det viser med al tydelighed, at idéen om frivillige aftaler har spillet fallit, og der bør derfor omgående, som der også er aftalt, indføres et forbud. Det er jo ikke hvad som helst, vi taler om. Det er danskernes rene drikkevand. Det kan vi ikke gamble med og lade være op til frivillighed.
Svære forhold for kommunerne
Selvom der er blevet gjort en stor indsats i mange kommuner, har forskellige stopklodser i processen gjort det svært at skabe fremdrift og komme i mål på egen hånd.
Det kan fx skyldes, at kommunerne i nogle BNBO-sager er afhængige af genberegninger og opdateringer fra Miljøstyrelsen, før de selv kan komme videre, ligesom nogle BNBO’er først er blevet udpeget sent i forløbet. Dertil kommer, at når en kommune selv er færdig med arbejdet internt på en BNBO-aftale, skal den afvente en potentielt længerevarende proces uden for kommunen, der drejer sig om, at skatteforhold og tinglysning skal på plads, før en aftale bliver endelig.
Ifølge den politiske aftale fra 2019 skal der indføres et generelt forbud, hvis ikke kommunerne er kommet i mål med indsatsen ved udgangen af 2022. Dette er dog ikke sket.
Fakta om BNBO
- De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nærområder omkring boringer til almene vandforsyninger, hvor der er en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand.
- I 2019 indgik et flertal i Folketinget en aftale, som pålagde kommunerne at risikovurdere de udpegede BNBO’er og sikre, at der inden udgangen af 2022 blev indgået lokale, frivillige aftaler med lodsejere og vandværker om at stoppe brugen af pesticider i de områder, der kræver beskyttelse.
- Ifølge den politiske aftale fra 2019 skulle der indføres et generelt forbud, hvis ikke kommunerne var kommet i mål med indsatsen ved udgangen af 2022.
- Status per 1. januar 2023 er, at der på landsplan kun er gennemført beskyttelsesindsats i 6,6 pct. af de områder, hvor kommunerne har vurderet, at beskyttelse er nødvendig, mens der er tilbudt frivillige aftaler i yderligere 26,5 pct. af områderne.